Dagen hvor mekaniske proteser giver lammede fuld førlighed nærmer sig
Vi har set brain-computer-interfaces (BCI), hvor man interagerer med computeren uden at røre en finger, men blot ved at tænke på en bestemt handling. Overbygningen er naturligvis brain-robot-interfaces, hvor hjernens signaler i stedet anvendes til at kontrollere en mekanisk protese. Altså lidt ligesom Krang.
Ved at hacke en abes hjerne, er det lykkedes forskere ved Pittsburgh University at træne aben til at kontrollere en robotarm alene ved tankens kraft. Det kan få betydning for udviklingen af mekaniske proteser, som på længere sigt kan give bevægelseshæmmede førligheden tilbage.
Det foregik ved at indsætte hårtynde elektroder i abens motor cortex – den del af hjernen som styrer bevægelse. Signalerne man derved opsnappede, kunne så afkodes og konverteres til bevægelse gennem robotarmen.
Gennem træning lærte aben at fodre sig selv med skumfiduser (en delikatesse blandt primater), mens dens rigtige arme var fikseret. Bevægelserne var flydende og aben kunne kontrollere både hastighed og retning på armen, hvilket antydede, at protesen var en naturlig forlængelse af abens fysik.
Formålet med forskningen er selvfølgelig at udvikle mekaniske proteser, der helt eller delvist kan give handikappede førligheden tilbage, så de selv kan udføre små ting, som i dag er dem umuligt.
Se videoen efter klippet.
- Neuraler proteser via BBC (tak til Bjarne for tippet)



Siden sidst på LabConfidential